


Se bryllupsgalleri og de bryllupspakker jeg tilbyder



Galleri over konfirmationsbilleder og pris



Se flere erhvervsbilleder og de pakker jeg tilbyder
OM FOTOGRAFEN
Hej, og velkommen til
Mit navn er Luiza, og det er mig, der står bag kameraet her hos Ilustracja. Jeg er uddannet fotograf og har arbejdet professionelt siden 2023. For mig handler fotografi ikke om stive opstillinger eller perfekte smil på kommando. For mig er de bedste billeder dem der fanger varmen og ærligheden i det, der sker lige nu og her.
Sådan skaber jeg de trygge rammer
Når du er foran mit kamera, er det vigtigt for mig at skabe en rolig, tryg og helt uformel stemning. Jeg ved om nogen, at det kan føles sårbart at blive fotograferet. Derfor guider jeg dig blidt, griner med dig og sørger for, at du kan sænke skuldrene. Mit mål er simpelt: Du skal kunne være dig selv, glemme alt om kameraet og i sidste ende genkende din egen personlighed i de billeder, du får med dig.
Kunsten at fange det naturlige lys
Jeg fotograferer udelukkende i naturligt lys. Det er et helt bevidst valg, fordi jeg mener det giver mig de bedste muligheder for netop at fange øjeblikket. Min stil trækker på det dokumentariske og uformelle. Når du ser på dine billeder, skal føles som at bladre gennem levende minder, der er rammet ind i et smukt og nordisk udtryk.
Hvorfor navnet Ilustracja?
Navnet Ilustracja er den polske måde at stave til “illustration”, og det udtales illustrasia. Da jeg ledte efter et navn til min virksomhed, faldt tankerne på min polske baggrund. Her dukkede Ilustracja op – hvilket passede perfekt, fordi jeg både får en bid af mig selv og mit fotografiske udtryk samlet i ét ord.
Hvor jeg bevæger mig
Med base på landet i Vordingborg kører jeg ud og dækker hele Sjælland, Møn, Lolland og Falster. Hvad enten det drejer sig om kærlighedsfyldte bryllupper, konfirmationer eller firmaevents, er du velkommen til kontakte mig for en uforpligtende snak.
